Få professionel hjælp til skelforretning i Svendborg

Er du uenig med din nabo om, hvor skellet går? Påstår naboen at have vundet hævd over din jord? Er der opstået uenighed eller stridighed om, hvor skellet mellem ejendommene går, er det muligt at få fastslået skellet ved en såkaldt skelforretning. Her mødes I sammen med en landinspektør, som fastlægger skellets placering.

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du ved uenighed eller uklarhed om placering af skel bliver repræsenteret af en advokat. For som din advokat ved skelforretning i Svendborg og på Sydfyn kan vi hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt der er et grundlag for en skelforretning og om der er mulighed for retshjælp. Det er fornuftigt, da en skelforretning oftest er en ganske dyr affære og kan løbe op i mange penge. Du bør derfor ikke indkalde til skelforretning, før du har drøftet det med en advokat. Vi vurderer, om det er realistisk, at du får medhold i sagen, og afklarer dine muligheder for retshjælp.

Vi varetager dine interesser ved skelforretning

Det er en stor beslutning at igangsætte en skelforretning. Som din advokat i Svendborg og på Sydfyn sikrer vi, at dine interesser bliver varetaget. Vi afdækker relevante informationer, præsenterer dem for landinspektøren og sørger for, at de juridiske spørgsmål bliver behandlet korrekt – bl.a. ved spørgsmål om hævd.

Men vi varetager ikke kun dine interesser i forbindelse med selve skelforretningen. Vi gør også vores bedste for forud for skelforretningen at maksimere dine muligheder for at få medhold i sagen. Vi er der også bagefter, hvis afgørelsen ender med at gå imod dig, eller der opstår andre uenigheder eller problemer.

Vi gør det trygt og professionelt at føre en sag om skel.

Ønsker du et hegnsyn? Brug os som advokat

Kan du ikke blive enig med din nabo om et forhold vedrørende placering af et hegn? Alle kommuner i Danmark har et hegnsyn. Det har Svendborg Kommune også. Det kan træde ind, hvis du med din nabo ikke kan blive enig om etablering af et nyt hegn i naboskellet eller vedligeholdelsen af et fælleshegn.

Hvis hegnsynet i Svendborg Kommune skal træde ind i dit tilfælde, gør de det kun, hvis en af parterne vælger at anmode om det. Det kan du gøre ved enten at henvende dig til kommunen eller til os som din advokat. Herefter bliver der indkaldt til en hegnsynsforretning.

Fordelen ved at benytte en advokat som os er, at vi tager os af det juridiske papirarbejde og kontakten med kommunen. Vi bistår dig også med hjælp og rådgivning under hele forløbet.

Hvad koster en vurdering af hævd?

Det er et nødvendigt spørgsmål at stille og at få svar på, da det er ganske dyrt at få afgjort en skelforretning. Det kræver meget grundige opmålinger og undersøgelser af landinspektøren. Derfor er det ikke ualmindeligt, at en vurdering af hævd eller en afgørelse om skelforretning koster 100.000 kroner eller mere.

Det varierer naturligvis fra sag til sag. Har du en privat forsikring, dækker denne typisk udgifterne til en skelforretning gennem forsikringens retshjælpsdækning. Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at det er dig som rekvirent, der som udgangspunkt hæfter for omkostningerne.

Vi hjælper dig gerne med en afklaring vedrørende de økonomiske omkostninger og muligheden for retshjælp, inden du sætter gang i en vurdering af hævd eller skelforretning.

Hvordan foregår en skelforretning?

En skelforretning og vurdering af hævd bliver igangsat ved, at du eller din nabo kontakter en landinspektør for at anmode om afholdelse af skelforretning. Du kan dog forinden også have kontaktet Advokathuset Svendborg for at få afklaret dine muligheder for bl.a. retshjælp og få professionel bistand i sagen.

Landinspektøren indkalder til et fysisk møde på adressen, hvor der er opstået uenigheder om skellet og vurderer, om der er grundlag for afsætning af et nyt skel bl.a. gennem oplysninger fra matrikelkort, de fysiske forhold, forklaringer og dokumenter.

Efter afholdelsen af skelforretningen afsætter landinspektøren skellet. Her vil du som udgangspunkt være bundet af afgørelsen. Skriv dog ikke under på noget, hvis ikke du er enig, før du har talt med en advokat.

Skal vi hjælpe dig med det juridiske?

Har du den mindste tvivl om forløbet eller det juridiske, er du velkommen til at gøre brug af Advokathuset Svendborg. Vi hjælper dig gennem hele forløbet og bistår dig med den hjælp, der er brug for.

Det er alvorligt og kan være følelsesmæssigt meget udfordrende, når man som naboer ikke kan blive enige om placering af skellet. Så for at sikre dig et godt og professionelt forløb, er det meget fornuftigt at alliere dig med en professionel samarbejdspartner med indblik i det juridiske.

Kontakt gerne en af vores advokater i dag på telefon 62 21 21 24 for en ganske uforpligtende snak. Så finder vi sammen ud af, om vi er de rette til at hjælpe dig.

Benytter du vores kontaktformular, vender en af vores advokater tilbage til dig hurtigst muligt for en videre drøftelse.

Ønsker du at høre nærmere om skelforretning?

Kontakt Advokathuset Svendborg A/S på 6221 2124.